Fødevarer langs Vadehavet

Blæretang Lat. Fucus vesiculosus

BLÆRETANG

BLÆRETANG

Sæson: Hele året.

Sankning: Bedst i foråret, hvor der ikke er så mange små skaldyr og plysalger. Spis kun levende tang, der sidder fast på f.eks. sten, faskiner eller muslingeskaller. Skær/klip de yderste skud af, som er mest velsmagende, så resten af tangen fortsætter sin fotosyntese.

Udseende: Blæretang er brun-grønlig buskagtig med luftfyldte blærer langs bladene. Yderst på bladene sidder frugtlegemerne, som ligner noprede balloner med små spidse ører og gemmer på blæretangens frø. Blæretang kan være op til 70 cm lang og sidder fast på en sten.

Smag: Blæretang smager af frisk hav og har umami smag, den kan med fordel steges på panden eller tørres i ovnen og spises som chips.

Bemærk: Dødt blæretang skyller op mange steder langs kysten, det skal du ikke spise.

Bonus: Tang er en makroalge med op til 10 % protein og den er sprængfyldt med mineraler.

Kveller Salicornia europaea

KVELLER

KVELLER

Sæson: juni til september

Sankning: Den findes både på forlandet og helt ude på vaden. Den tåler at blive oversvømmet af saltvandet, så vil man plukke mange, så er det lettest helt ude på vaden, hvor de andre planter ikke længere vokser. Hvis du trækker i den river du den let op med rod. Klip i stedet spidsen af planten.

Udseende: Den vokser ofte i klynger og ligner en kaktus eller en sukkulent med fine lange opadgående stængler. Den har en flot grøn farve, men kan blive rødlig, særligt sidst på sæsonen. Den findes som enkelt stængel, hvor den ikke vokser frit, men skal kæmpe om pladsen.

Smag: Hvis sprød saltvand var en smag, så var det smagen af Kveller.

Bemærk: Sidst på sæsonen får den en træagtig tråd i midten af planten, som ikke kan bides over. Her kan den med fordel høstes i større mængder, tørres og formales til grønt salt.

Bonus: Kvelleren har primært historie i det franske køkken. I Frankrig holder de kveller festivaler, hvor de laver kveller på utallige måder. I mange år importerede vi stor mængder kveller, som blev solgt til de danske restauranter. Der findes en landmand på Manø, der har ret til at høste og sælge kveller.

Blåmuslinger Lat. Mytilus edulis

BLÅMUSLINGER

BLÅMUSLINGER

Sæson: September til maj

Sankning: Findes langs kysten i klynger og banker, hvor de sætter sig fast på et stabilt underlag.  Muslinger plukkes af sten eller østers, eller hvor de sidder fast. Tag med en lokal naturvejleder, så du ikke bliver overrasket af tidevandet.

Udseende: Blåmuslinger sidder ofte i klaser og har form som et halvt hjerte og er typisk mellem tre og seks centimeter lange. Skallen er blålig og oval med en hvid perlemorsfarvet spids og en sort runding, hvor muslingen åbnes. Ofte er skallen beklædt med små hvide rurer.

Smag: Blåmuslinger smager intenst med en fyldig sødme. Især hvidvinsdampede blåmuslinger er populære – og med god grund!

Bemærk: Fjern muslingernes skæg og tjek altid, at de er friske. Åbne muslinger skal lukke sig ved et let slag på skallen, muslinger skal lukke tæt og åbne sig under kogning. Kassér hellere for mange, end for få. Bakterier og virus dræbes under tilberedning ved høj varme. Hold dig orienteret om advarsler mod indsamling af muslinger i bestemte områder og undgå uklart vand.

Bonus: Blåmuslinger er ikke kun sjove at indsamle og gode for dig at spise – de er også én af de mest klimavenlige råvarer.

Lægekokleare Cochlearia officinalis

LÆGEKOKLEARE

LÆGEKOKLEARE

Alternative navne: Skørbugsurt

Sæson: Hele året. Kocleare er vadehavets vintervitaminbombe, fordi den står grøn hele året. Om sommeren er den sværest at finde, men stadig super delikat.

Sankning: Du behøver ikke engang støvler – Koclearen er den første vadehavsurt der byder dig velkommen, når du besøger vadehavskysten. Klip/nip bladene af. Du kan sagtens rykke en enkelt op med rod og stille i en vase derhjemme. Gør du det i februar/marts vil den skyde med blomster efter en uges tid.

Udseende: Lægekokleare vokser i små rosetter med mørkegrønne hjerteformede blade, som er glatte og spændstige. I foråret blomstrer den med fine hvide blomster, herefter står den med smukke runde frø skulpe.

Smag: Den giver en fantastisk stærk smag af karse og peberrod til æggemaden eller som pynt på tarteletterne. I en urtesmør sparker den skarpt til brødet. Du kan bruge både blade, blomst og frøkapsel afhængig af sæson. Smagen varierer lidt – blomsten er mildest.

 Bemærk: Hvis du tager et helt blad i munden bliver du blæst bagover af vild smag. Så du skal ikke samle så mange blade, for at krydrer maden derhjemme.

Bonus:  Lægekocleare kaldes også skørbugsurten, fordi den er sprængfyldt med C-vitaminer. Derfor tog sømændene og måske også vikingerne, den altid med til søs for at undgå skørbug under den lange sørejse.

Stilkløs kilebæger Atriplex portulacoides

STILKLØS KILEBÆGER

STILKLØS KILEBÆGER

Alternative navne: Strand-Salzmelde, Purslain

Sæson: April til oktober med højsæson i juli og august.

Sankning: Langs hele Vadehavet, men særligt i syd.

Udseende: En høj halvbusk med brunlige, krogede stængler og støvede grønne blade, som er dækket af noget, der ligner hvide skæl, men som egentlig er saftfyldte hår og nemt gnides af. Blomsterne er samlet langs toppen af stænglerne og ligner små knopper. Navnet portulacoides betyder portulak-agtig, fordi bladene har samme form som hos Portulak.

Smag: Saltet og let syrlig.

Bemærk: Sætter sig let på sidebene, fordi den bedste opskrift er stegt i panden med rigeligt smør.

Bonus: Hvis du vil, kan du finde små skud på plante allerede i januar – de smager skønt.

Strandarve Honckenya peploides

STRANDARVE

STRANDARVE

Sæson: Maj til oktober

Sankning: Vokser som et tæppe i sandet, så den findes langs kyster med klit og sandstrand.

Udseende: Sukkulent lille plante, får som regel små hvide blomster i juni/juli. Ligner en lille skov af træer, hvis man lægger sig ned og kikker på plantetæppet.

Smag: Agurke-agtig og fortrinlig i en ærtesuppe

Bemærk: I midten af sæsonen er den hård og træagtig. Den er som regel knasende af sand, så skyl den godt

Bonus: Hvis du har en smørrebrød med til stranden – kan du lige pynte det af med strandarve – smukt og smagfuldt. (den skal bare skylles godt)

Strandasters Tripolium vulgare

STRANDASTERS

STRANDASTERS

Sæson: Maj til oktober

Sankning: Ude i saltmarsken, i det salte men ikke dagligt oversvømmede område. Pluk blot bladene og ikke hele planten.

Udseende: Strandasters er let genkendelig på sine flotte lilla blomster fra juli til september.

Smag: Der er umami smag i strandasters. De er fantastiske at fermentere.

Bemærk: Planterne smager forskelligt, så smag dig frem.

Bonus: Overlevelsesstrategien hos strandasters, er at optage saltvandet, udskille saltet og lagre det i de nederste blade på stænglen. Når saltkoncentrationen bliver for stor smider den bladende. Så de nederste blade er mest smagfulde.

Strand Kvan Angelica archangelica

STRAND KVAN

STRAND KVAN

Sæson: Juni til juli.

Sankning: Langs kysten.

Udseende: Strandkvan er en både høj og kraftig plante med hule og glatte stængler, som kan være grøn, grøn-rød eller helt rød-violet. Stænglerne forgrener sig op i små buketter af blomster, som næsten ligner et lysegrønt fyrværkeri.

Smag: Alle dele af planten kan spises og smager stærkt og bittert. Blade og stængler på de unge planter er mildere end på de ældre. Frøene smager skarpt og lidt af mentol. Man har tidligere syltet stængerne eller spist dem som blegselleri.

Bemærk: Kan virke fotosensibiliserende. Strandkvan kan ligne Bjørneklo, men kendes ved, at Bjørneklo har en mere håret stængel og ubehagelig lugt.

Bonus: Planten blev både anvendt som grøntsag og som et universelt lægemiddel.

Strand Malurt Artemisia maritima/Seriphidium maritimum

STRAND MALURT

STRAND MALURT

Sæson: April til november.

Sankning: Vokser typisk en smule højere oppe på saltmarsken end hindebæger og strandasters.

Udseende: Strandmalurt har gule blomster. Planten er grågrøn sølvskinnende og hvidfiltet og har en aromatisk duft.

Smag: Malurt en af de mest skattede urter til en god brændevin eller ”bjesk”.

Bemærk: Historisk har malurt været anset for giftig, men den ikke er angivet på Drogelisten.

Bonus: Det kan også benyttes pulveriseret mod blandt andet kålsommerfugle og bladlus.

Strand Sennep Cakile maritima ssp. integrifolia

STRAND SENNEP

STRAND SENNEP

Sæson: Juli til oktober.

Sankning: Strandsennep vokser på strandbredden i små klaser og kan især findes, hvor der også er opskyllet tang. Brug en saks eller kniv og udvælg de yngre, blødere og saftigere dele.

Udseende: Langs de forgrenede, spændstige og grønne stængler vokser blade og frøkapslerne, som ligner små grønne chili frugter. Strandsennep kan især kendes ved de små, lyserøde eller lilla blomster, som vokser på toppen af planten.

Smag: Den særlige salt smag af sennep gør strandsennep til et godt krydderi. Har du kartoffelsalat med på stranden, så pynt den med strandsennep.

Bemærk: Planten bør spises i små mængder, fordi der endnu er begrænset viden om indholdsstofferne i planten.

Bonus: Det salte strejf og det sprøde bid betyder, at urten går naturligt godt til fisk og skaldyr.

Strand-Trehage/vadehavs koriander - Saltmarsh arrow-grass Triglochin maritima

STRAND TREHAGE

STRAND TREHAGE

Sæson: Maj til september

Sankning: I marsken

Udseende: Umiddelbart ligner det en grøn tue af små siv med tykke, trekantede lange strå, som er plantens blade. I midten af tuerne vokser lange frøstængler, hvor frøene sidder som rækker af perler på snor hele vejen rundt om frøstænglen. Frøstammen hos trehagen er meget længere end strandvejbreden og de enkelte frø meget større. Bladene på strandtrehagen forbliver trekantede og tynde.

Smag: Bider man i et blad har det en tydelig smag af koriander, derved kan strandtrehage kendes fra Kærtrehage og Strandvejbred. Smagen forsvinder ved tilberedning.

Bemærk:  Strandtrehage indeholder blåsyre ligesom hyldebær, og skal derfor nydes i små mængder. Dog er faren ikke så stor, fordi blåsyre er meget flygtig og forsvinder når planten knuses eller opvarmes. Tre stængler udgør ingen risiko.

Bonus: Fårene i området spiser strandtrehage, når de afgræsser marsk og dige. På den måde får de den skønne smag ind med føden.

Strandvejbred/Sorre, Sut - Sea plantain Plantago maritima

STRANDVEJBRED

STRANDVEJBRED

Sæson: Maj til august

Sankning: I gamle dage skar man sorrer/sut i marsken i maj og kørte på marked i byen. Tag en kniv med på sanke turen.

Udseende: Strandvejbreden står i tuer, med alt fra smalle til brede blade, som altid er lange. Der er ingen strandvejbred med runde blade, som det ses på landjordens arter. Frøene sidder helt tæt sammen, og frøstammen ligner derfor små mikrofoner, ligesom den også gør hos andre typer vejbred.

Smag: Hvis grøn var en smag, så var det smagen af strandvejbred, den er lækrest i maj og bruges som grøntsag – oftest stuvet til fisk eller flæsk. Senere kan frøstammerne koges til te. De tørre frø bruges som hørfrø.

Bemærk: Vær opmærksom på, at det er strandvejbred du har i kurven og IKKE strandtrehage.

Bonus: Strandvejbred er den af alle vadehavets urter, som vi finder i historiebøgerne. Den går under navnet sorre eller sut. Den erstattede ofte grønlangkålen.

Hindebæger/Mandølyng/Rømø lyng/Fanø lyng Limonium

tætblomster-hindebæger

HINDEBÆGER

Sæson: Maj til oktober

Sankning: Pluk den ikke – nyd blot synet. Den findes på strandenge, marsk, beskyttede, næringsrige strandbredder. Saltmarsken, i det salte med ikke dagligt oversvømmede område.

Udseende: Blomsterskaftet er bladløst, kraftigt grenet foroven, og blomsterne sidder i en tætblomstret halvskærmlignende top. Blomsterfarven er ret mørkt lillablå.

Smag: Nip et blad og spis den som et saltpastel.

Bemærk: Den er sjælden i Danmark, men langs vadehavet er der mange.

Bonus: Hindebægerens overlevelsesstrategi er at ”svede” den overskydende salt ud på bagsiden af bladene, så den overlever på saltmarsken. På en god sommerdag kan man se, og smage, saltkrystallerne på bladende.

Strandmælde og Spydmælde Atriplex littoralis og Atriplex prostrata

STRANDMÆLDE OG SPYDMÆLDE

STRANDMÆLDE OG SPYDMÆLDE

Sæson: Maj-oktober

Sankning: Kystnære voksesteder med en blanding af tang og sand. I den tidlige sæson spises stænglen, senere er det bladene der sankes og sidst på sæsonen er det toppen med frøstande.

Udseende: Kan ikke altid genkendes fra hinanden

Smag: Smagen minder om spinat, men er kraftigere og mere udpræget salt. Stænglerne kan spises som asparges. Topskuddene med frøstande kan rystes med olie og salt og ristes i ovnen og drysses over græskarsuppe som sprødt knas. Nogen kalder den ristede variation ukrudsbacon.

Bemærk: Planten indholder Oxalsyre.

Strandgåsefod Suaeda maritima. Alternativt: Suaeda

STRANDGÅSEFOD

STRANDGÅSEFOD

Sæson: Juni til oktober

Sankning: Mellem spidsmælde og stilkløs kilebæger meget tæt på vandkanten ved strandengen.

Udseende: Lys grøn i farven, med små opadgående  blade, som ligner bløde, tykke grannåle i begyndelsen af sæsonen. Senere bliver den mere grov.

Smag: Smager bedst først på sæsonen, hvor den kan spises ren, som en sund snack.

Bemærk: Kan forveksles med tangurt, som også spiselig, men sjælden.

Bonus: Kendes ikke af mange i Danmark, selvom den er meget almindelig ved Vadehavet. Den er i familie med quinoa der importeres som en superfood.

Vadehavslam Ovis aries

VADEHAVSLAM

VADEHAVSLAM

Sæson: I påsken ses flest lam på digerne. Men det er muligt for får at læmme tre gange om året (januar, april og november).

Fra d. 1. til d. 16. juni er der lammefestival.

Søgning: Find lokale forhandlere på nettet eller køb ind hos Rømø Slagteren

Racer: Fårene er specielt udvalgte, tilpasset omgivelserne og med fokus på kvaliteten af Lammekødet. Racerne er oftest Marsk,Texel og Dorset, sidstnævnte er karakteriseret ved, at gå i brunst flere gange om året. Får bruges til afgræsning, fordi de optimere forholdene for fuglelivet ved vadehavet. Fårene foretrækker urter frem for græs, de har en rolig adfærd, der ikke forstyrre fuglelivet og æggene i rederne.

 

Smag: Det salte og mineralholdige græs og de vilde urter giver en kraftig og god smag. “Det er i særklasse det bedste lammekød, jeg har smagt” og “Kødet har utrolig lækker og “krydret” smag” er bare to af mange smagsdomme på vadehavslam.

Bemærk: Der er rift om lammekød i påsken, så husk forudbestilling.

Bonus: Du kan købe lam hele året, hvis ikke frisk, så på frost.

Vadehavsstude Bovinae

VADEHAVSSTUDE

VADEHAVSSTUDE

Sæson: Hele året

Søgning: Find de lokale stalddørssalg og gårdbutikker.

Race: Kød fra vadehavsstude, som er opdrættet i marsk engene ved Vadehavet i Sydvestjylland, har opnået EU’s geografiske beskyttelse af fødevare navnet på samme niveau som champagne fra Frankrig og fetaost fra Grækenland.

Smag: Ifølge Fødevareministeriet har blindsmagning vist at Vadehavskødet er saftigere, mere mørt og mere velduftende en konventionelt oksekød.

Bemærk: Selvom det smager fantastisk – er det mest klimavenlige at nøjes med kød 3 gange i ugen.

Bonus: Der findes lokale landmænd, som sælger hele okser – og hvis du spørger pænt, kan du købe en kvart okse.

Rensdyrlav/Hede-rensdyrlav Cladonia portentosa

RENSDYRLAV

Sæson: Hele året

 

Sankning: Findes i kystnære nåletræsbeplantning og på heder og klitheder. Der findes 8 arter , men hede-rensdyrlav er den almindeligste.

Udseende: Du kender den måske fra din juledekoration, hvor den hvid-grønne farve er dekorativ. Selvom det ligner mos, er rensdyrlav  faktisk ikke en plante, men en symbiose mellem alge svamp. Når man ved dét, ligner rensdyrlav da også en tør koral-agtig svamp, der vokser i store klynger.

Smag:  Rensdyrlav smager super i en simpel suppe f.eks. sammen med judasøre. Lavet er tidligere blevet brugt som supplement til mel i tørret og knust form. Knust lav blev også kogt i halvanden time og spist som grød.

Bemærk: Rensdyrlav vokser meget nøjsomt og langsomt, så undgå at plukke unødvendige mængder.

Bonus: Fordi rensdyr æder lavet om vinteren, har det fået navnet rensdyrlav. Siden slutningen af 1800-tallet er rensdyrlav blevet brugt til brændevin, fordi lavstivelsen kan spaltes til sukker og gæres til alkohol.

Judasøre Auricularia auricula-judae

JUDASØRE

Sæson: Hele året

Sankning: Judasøre finder man oftest på gamle hyldetræer. Judasøre findes over hele verden.

Udseende: Den ligner et mørkebrunt øre. I fugtigt vejr er den stor, blød og vingummiagtig og i tørt vejr er den lille, indtørret og hård. Jo mere tør, jo mere mørk i farven.

Smag:  Stik tungen ud af vinduet og smag judasøre – kun sammen med andre råvarer er den god. Bliver mest brugt i det kinesiske køkken, hvor den anvendes både frisk eller tørret. Bedste råd er en suppe på rensdyrlav og judasøre.

Bemærk: Steges judasøre på panden, vil dens store vandindhold få den til at eksplodere på panden med fedtstof og hoppe rundt i hele køkkenet.

Bonus: Den har en gelerende effekt, som kan udnyttes i saucer

Havtorn Hippophaë rhamnoides

Havtorn

Havtorn

Sæson: August til Oktober.

Sankning: Vokser tæt på havet – også i sandet jord og hård salt vind. Blæsten holder dem nede, så det er en busk du leder efter. Der er han- og hunplanter, kun hunplanter bærer frugt.

Udseende: I en tæt busk med skarpe torne og smalle, sølvglinsende blade sidder små orange-gule bær tæt sammen.

Smag: Smagen af havtorn er uforglemmelig af citrus og intens syrlig ananas. Andre mener den minder om passionsfrugt. Få bær giver utrolig meget smag og det er heldigt, når nu de er så svære at plukke.

Bemærk: Hvis bærrene ikke nemt løsner sig, kan man med fordel lægge en gren i fryseren og plukke bærrene frosne.

Bonus: Der er lige så mange c-vitaminer i ét havtornbær, som i en hel appelsin.

Strandkarse/Nordens Wasabi. Lepidium latifolium

STRANDKARSE

Sæson: Maj til august

Sankning: I saltet jord langs vadehavet. Sørg for at medbringe en saks eller kniv, så du ikke får roden med.

Udseende: Grålig grøn urt med bleggrønne stængler og store aflange blade, som ender i en spids med takker langs kanten og en hvid-grøn stængel langs bagsiden af bladet. I starten af sæsonen vokser de i små buketter, men senere forgrener stænglerne sig og vokser lige op i luften. Den får små, hvide blomster i juli-august, som sidder tæt samlet i toppen af planten.

Smag: Skarp peberrod – nærmest som det japanske wasabi.

Bemærk: Hvor grundbladene står alene, kan de overfladisk forveksles med blade af Strandasters eller Hindebæger.

Bonus:  Den er sjælden, men set ved stand engen ved Ballum kirke.

Strandsnegle Littorina littorea

STRANDSNEGLE

Sæson: Hele året

Sankning: Langs vandkanten, hvor de nemt kan indsamles ved lavvande. Let at finde på sten.

Udseende: Strandsnegle kan blive op til 3 centimeter og det lille, brede sneglehus har ofte brune eller mørke farver med riller.

Smag: Strandsneglen tilberedes i en krydret suppe og kan spises som en snack med en lille tandstik eller nål. Strandsneglen har en lidt sej konsistens som vinbjergsneglen og en lidt krydret smag, som kommer af de alger, den spiser.

Bemærk: Der er et lille kalklåg foran åbningen – den trækker sneglen frem ved lavvande, så den kan holde sig fugtig. Når kalklåget er trukket for ved du derfor, at sneglen er frisk.

Bonus: Sydpå er strandsnegle populære gastronomiske indslag i skaldyrsanretninger. Norge eksportere strandsnegle med god fortjeneste.

Strandærter/Strandfladbælg Lathyrus japonicus

Klit-fladbælg - strandært

STRANDÆRTER

Sæson: April til juli

Sankning: På stranden i det løse sand. Skuddene kan samles fra april til juni og blomster i juni og juli.

Udseende: Stænglen er kantet og vokser krybende langs stranden, hvor de bliver mellem 20 og 60 cm lange. Bladene ligner mørkegrønne ærteblade og vokser parvis tæt langs stænglen. Skuddene sidder i en tynd bælg mellem tæt sammenfoldede blade. Blomsterne vokser i små klynger og ligner små lyserøde-lilla orkideer.

Smag: Skud og blomst smager af ærteskud

Bemærk: Ifølge Miljø- og Fødevareministeriets planteliste bør planten ikke spises, på grund af begrænset kendskab til risici. Der er begrænset viden om plantens indholdsstoffer og dens effekt på mennesker ved indtag. Beslægtede arter af fladbælg, såsom græsfladbælg kan skade nervesystemet ved indtag af store mængder.

Bonus: Skuddene holder sig friske i fire til fem dage i tætsluttet pose i køleskabet

Søsalat Ulva lactuca

SØSALAT

Sæson: April til august.

Sankning: Søsalat kan både vokse på en sten, men også frit i vandet. Pluk de friske blade, som vokser direkte fra sten eller faskiner. Det fastgroede tang vokser nær langs kysten og især, hvor der er rigeligt næring i vandet. Det frit flydende tang findes ofte i lavvandede områder, hvor der er læ for vind og strøm.

Udseende: Søsalat ser indbydende ud med store lysegrønne blade og ligner kæmpe lysegrønne plader. De frit flydende blade vugger i bølgerne og kan blive helt op til en kvadratmeter, mens de fastgroede vokser uden stilk på sten under havoverfladen og sjældent bliver mere end 20 cm.

Smag: Smager bedst i de tidlige forårsmåneder og kan spises både som salat, i supper eller i brød. Kan også tørres og bruges som tangplader i hjemmelavet sushi.

Bemærk: Der er ingen tang der er giftig, kun det farvand du plukker det i kan være giftigt.

Bonus: Du kan faktisk godt sanke søsalat om vinteren, men det kræver lidt mere søgen.

Østers (Stillehavsøsters) Crassostrea gigas

østers

ØSTERS

Sæson: September til april. Østersfestival i uge 42

Sankning: I gåafstand fra kysten lever de i østersbanker på vaderne. Tag med en lokal naturvejleder, så du ikke bliver overrasket af tidevandet.

Udseende: Kan blive op til 20 cm. Skallen er kraftig og kan være jævn eller knoldet afhængigt af det underlag, østersen vokser på. Overskallen er mindre end underskallen.

Smag: Rå østers smager af frisk hav og har en konsistens som deler vandene. Østers kan med fordel sættes i ovnen, hvor skallen åbner sig og kødet bliver fast. De kan også røres til en formidabel mayonnaise/dip.

Bemærk: Hold dig orienteret om advarsler mod indsamling af østers i bestemte områder og undgå uklart vand. Tjek altid, at de er friske. Åbne østers skal lukke sig ved et let bank på skallen, østers skal lukke tæt og åbne sig under varme tilberedning. Kassér hellere for mange, end for få. Både Bakterier og virus dræbes ved høj varme og østers bør derfor opvarmes til 100 grader i ét minut.

Bonus: Der er masser af zink i østers, så du bliver supersund. Stillehavsøsters er invasiv, så du gør en god gerning ved at samle rigtig mange.