En stor og en lille pose med Fanø salt. En tredje pose af salt ligger åben, og noget af salten er røget ud.

Fanø Salt

Fanø Salt

Fanø Salt – Marskens flydende guld

Fanø Salt, er drevet af parret Anja Høst og Kasper Kirkegaard. Det hele startede en solskinsdag i oktober 2018. Over morgenkaffen diskuteres hvordan mon saltvandet i Vadehavet smager, i forhold til andre steder i verden. Med en baggrund i hotel-restaurationsbranchen, ved parret en del om lækker mad. Sydning af salt på Fanø er en tradition der går mere end 180 år tilbage. I sognebøgerne står at: I 1838 får apotekets bestyrer, J. P. Fischer, på Fanø den 7. august tilladelse til, at anlægge et saltværk i Nordby. Og “maa sælge det fra bemeldte Raffinaderi fremstillede Salt til alle og enhver i store og smaa Partier”.

Sydning

Det første forsøg foregik i en gryde – og saltet smagte helt anderledes end noget andet salt de havde smagt. Fanø Salt var en realitet. Kasper henter vand, i Vesterhavet på vest siden af Fanø, i store dunke. Dette forgår alt sammen med håndkraft, og i store vaders. Vandet køres til syde-huset og hældes på de store pander. Vandet filtreres. Bagefter tændes der op under panderne, så sydningen kan starte. Sydningen af vandet foregår hele dagen, og tager omkring 8-10 timer. Når salten begynder at udkrystallisere sig på vandet, skrues der ned for varmen. Stille og roligt syder vandet videre – det giver de flotte store krystaller, som kendertegner Fanø Salt. Herefter bliver salten samlet i store kurve for at dryppe af. Til sidst tørres saltet og pakkes i poser.

 

Fanø Salt kan købes i Vores Marsk og på deres webshop.

Besøg hjemmeside

Lærkevej 2 2, 6720 Fanø

Fanø Salt

Produkter fra denne producent forhandles i vores Fødevarehus i Tønder.

Læs casestory for Fanø Salt

Bær bliver plukket med maskine hos Vibegaard.

Ekspert rådgivning hos 4 virksomheder

Hos Fødevarehuset Vores Marsk er der blevet tilbudt vouchers til rådgivning med eksperter, og i denne artikel dykker vi ned i, hvordan 4...

Læs case storie