Opdateret: 14. marts 2024

Efterspørgslen vokser - Kvickly Tønder er klar

Shop-konceptet vi har udarbejdet, har til formål i større udstrækning, at synliggøre de regionale fødevareprodukter produceret af producenter langs Vadehavet og samtidig gøre produkterne mere tilgængelige for både lokale borgere og turister.

Hylder med produkter fra Vores Marsks Fødevareproducenter i Kvickly Tønder

Shop-konceptet vi har udarbejdet, har til formål i større udstrækning, at synliggøre de regionale fødevareprodukter produceret af producenter langs Vadehavet og samtidig gøre produkterne mere tilgængelige for både lokale borgere og turister.

Vi mærker også her i Vores Marsk butikken, en stigende interesse for lokale fødevarer blandt vores lokale kunder, men især turisterne, efterspørger lokale produkter, de kan tage med hjem.

Vi har gennem de sidste par år arbejdet intens med, at få etableret shop-koncepter. Vi har dog fortsat en opgave i at få det udbredt endnu mere hele vejen langs vadehavet.

Foreløbig kan man finde Vores Marsk shop-koncept hos:

Slusen HøjerMarsk CampHøjer MølleKunstmuseet TønderEnjoy Resort RømøSuperBrugsen i Skærbæk og Kvickly i Tønder.

 

Kvickly Tønder er klar!

Kvickly Tønder, som var et af de første steder der tog konceptet til sig, har netop udvidet arealet, så jeres produkter nu har fået en hel lille afdeling eller butik, for sig selv.

Du finder shoppen til venstre i forhallen, lige inden man går ind i selve butikken.

Det naturlige look med kasser og skilte i træ, en hel væg med brochurer og magasiner og de fine gavekasser i træ, gør det nemt at se, at her er tale om specielle produkter fra hele vadehavsområdet.

Kvickly Tønder vil også gerne åbne op for, at man som producent, kan stå med smagsprøver på egne produkter. I kan stå i forhallen, foran Vores Marsk shoppen.

”Lokale varer bliver virkelig efterspurgt af vores kunder og så vil vi også gerne støtte op om de lokale producenter i området og det kæmpe stykke arbejde de yder”

udtaler Kirsti Thygesen der er den nye uddeler i Kvickly Tønder.

Og hun fortsætter,

”Min oplevelse er, at der kommer mange turister til byen, det vil vi gerne være med til at udvikle. Med brochurevæggen og de turistfilm der kører på skærmen i shoppen håber vi at være med til, at synliggøre alle de spændende ting man kan opleve på vores egn – vi vil meget gerne støtte alt det lokale”

Kvickly Tønder kommer bl.a. til at lancere den nye shop på deres sociale medier, så gå gerne ind og følg dem på Facebook.

Skal I have jeres produkter på hylderne i Coop’s butikker kræver det, at I har stregkoder på jeres varer. I den forbindelse kan vi hjælpe eller formidle kontakt til hjælp, så grib endelig fat i os!

Vibegaard står for at købe varer hjem og pakke gavekasser til både Kvickly Tønder og SuperBrugsen Skærbæk – her kan jeres varer pakkes i uden stregkode.

Kvickly Tønder

Produkter fra denne producent forhandles ikke i vores Fødevarehus i Tønder.