Strandærter

Sankning
På stranden i det løse sand. Skuddene kan samles fra april til juni og blomstrer i juni og juli.
Udseende
Stænglen er kantet, og vokser krybende langs stranden, hvor de bliver mellem 20 og 60 cm lange. Bladene ligner mørkegrønne ærteblade og vokser parvist tæt langs stænglen. Skuddene sidder i en tynd bælg mellem tæt sammenfoldede blade. Blomsterne vokser i små klynger og ligner små lyserøde-lilla orkideer.
Smag
Skud og blomst smager af ærteskud.
Bemærk
Ifølge Miljø- og Fødevareministeriets planteliste bør planten ikke spises, på grund af begrænset kendskab til risici. Der er begrænset viden om plantens indholdsstoffer, og dens effekt på mennesker ved indtag. Beslægtede arter af fladbælg, såsom græsfladbælg kan skade nervesystemet ved indtag af store mængder.
Bonus
Skuddene holder sig friske i fire til fem dage i tætsluttet pose i køleskabet.