Strandvejbred

I gamle dage skar man sorrer/sut i marsken i maj og kørte på marked i byen. Tag en kniv med på sanke turen.

Strandvejbreden står i tuer, med alt fra smalle til brede blade, som altid er lange. Der er ingen strandvejbred med runde blade, som det ses på landjordens arter. Frøene sidder helt tæt sammen og frøstammen ligner derfor små mikrofoner, ligesom den også gør hos andre typer vejbred.

Hvis grøn var en smag, så var det smagen af strandvejbred, den er lækrest i maj og bruges som grøntsag – oftest stuvet til fisk eller flæsk. Senere kan frøstammerne koges til te. De tørre frø bruges som hørfrø.

Vær opmærksom på, at det er strandvejbred du har i kurven og IKKE strandtrehage.

Strandvejbred er den af alle vadehavets urter, som vi oftest finder i historiebøgerne. Den går under navnet sorre eller sut. Den erstattede ofte grønlangkålen.